Davids Pinseprogram 2009
31. Maj 2009
Pinsen bringer os en glimrende mulighed for at smække benene op og gense nogle af de klassiske film, der udgør byggestenen i vores film-DNA.
En dag, fire film og masser af mokka...
Film #1: The Naked Gun (1988)
Frank: When I see five weirdos, dressed in togas, stabbing a man in the middle of the park in full view of a hundred people, I shoot the bastards, that's my policy!
Mayor: That was a Shakespeare-In-The-Park production of Julius Caesar, you moron! You killed five actors! Good ones!
Som altid starter vi i den lette ende. Den første Høj pistolføring er en moderne klassiker indenfor komedie genren. Ofte ender denne her slags film som en samling usammenhængende sketches, men Høj pistolføring føles rent faktisk som en rigtig historie, ikke mindst takket være Leslie Nielsens charmerende fumlende politimand Frank Drebin.
Film #2: Red Heat (1988)
Very strange city. The crime is organized... The police is not.
Det er tid til lidt god gammeldags '80er action. Arnold Schwarzenegger i rollen han var født til at spille, Walter Hill før han solgte sit talent til djævlen for en pakke tyggegummi og James Belushi dengang han var tynd... ish. Det bliver ikke meget bedre. Jo, vent! Gina Gershon er også med. HOTNESS!
Film #3: Black Rain (1989)
I was 10 when the B-29 came. My family lived underground for three days. When we came up the city was gone. Then the heat brought rain. Black rain. You made the rain black.
Det er tid til at hive Ridley Scotts sidste gode film frem fra hylden igen. Michael Douglas (på sit højeste) og Andy Garcia (på vej frem med top hastighed) er politifolkene, der må tage til Japan for at fange en bindegal gangster. Scott pumper denne relativt ligefremme krimi op på et helt nyt plan, ved at tilføje den visuelle stil, der gjorde Blade Runner så god. Og "den" der dødscene er bare noget af det bedste han nogensinde har lavet.
Film #4: The Dark Side
Alas... how terrible is wisdom when it brings no profit to the wise.
Til aftenens sidste film foreslår vi a walk on the dark side. Valget står mellem fire mørke, dystre, ubehagelige film, der piller limningen i selve universet!
- Dust Devil (1992). Richard Stanleys langsomme meditative seriemorder/overnaturlige-mysterie vil ikke være for enhver smag. For at sige det ærligt: De flest vil kede sig bravt... Men, hvis man hopper med på vognen får man en film med en unik stil og stemning.
- The Exorcist (1973). Måske nok den mest skræmmende film der nogensinde er lavet! Jeg kan stadig ikke se den uden alt lyset er tændt. Selv menuen på DVDen er scary! Der er noget helt specielt mørkt og ondt ved William Friedkins iskolde præsentation af historien om en lille pige, der bliver besat af selve djævlen. Der går langt tid efter filmen er færdig før man føler sig sikker igen.
- Angel Heart (1987). Angel Heart er en af den slags film, der bliver BEDRE når man kender slutningen. Privat detektiven Harry Angel bliver sat til at finde en person, der er forsvundet af den mystiske Louis Cyphre (sig det hurtigt). Når man ved, hvad Harry finder ved slutningen af sin rejse får hvert trin han tager én til at gyse.
- Jacob's Ladder (1990). Et mind-f*** af de helt store. Historien om en mand, hvis virkelighed bryder sammen, da han begynder at lide af nogle mareridts agtige visioner. Adrian Lyne bruger tricks vi kender fra de mest modbydelige gyser/horrorfilm, men han bruger det til at fortælle en menneskelig historie. Tim Robbins i hovedrollen har aldrig været bedre.
Husk at
Som altid, vi anbefaler, at man rent faktisk sætter en dag af til at se dette program igennem. Man kan også lave sin egen variation af pinseprogrammet, og hvis du gør det, så send det endeligt til os, sammen med et par ord om dine film valg. Og skulle du finde på at følge vores program, så vil vi også meget gerne høre om det.
God fornøjelse!
David Bjerre