Die Hard 4.0 - Rated vs. Unrated
af David Bjerre - 6. November 2007
Her følger en kort gennemgang af nogle af de centrale forskelle mellem biografudgaven - den såkaldte PG-13 ratede version - og den nye uklippede udgave - den unratede version - af "Die Hard 4.0". Det er ikke en komplet liste, blot et forsøg på at give et overblik over forskellene i store træk. Følgende udgaver er sammenlignet:
- Die Hard 4.0: Yippee-Ki-Yay Edition (DK) - Biografudgaven
- Die Hard 4.0: Ultimate Action Edition (UK) - Den unratede udgave
Klik på billederne for at se en større udgave. Øverste billede er fra den ratede udgave, nederste billede er fra den unratede udgave.
Blod Ind
Oprindelig er flere af scenerne blevet optaget uden blod. Når folk bliver skudt i disse scener ser man som regel bare en hvid røgsky. I den unratede udgave er der blevet tilføjet blodsprøjt ved hjælp af computer animation oven på den originale optagelse.
Eksempel 1
Eksempel 2
Eksempel 3
Blod Ud
Enkelte steder i filmen er scenen blevet skudt med blod, der derefter er blevet malet ud, for at så scene til at se mere venlig ud.
Eksempel 4
Nye Klip
Jeg bemærkede kun et enkelt sted, hvor der optræder et nyt klip.
Eksempel 5
Alternative Klip
Flere steder i filmen har scenerne været optaget 2 gange. En gang med blod, en uden, enkelte steder er dette gjort ved at filmen den sammen scene fra to forskellige vinkler.
Eksempel 6
Eksempel 7
Lyd
Det største forskel på de to versioner af filmen er faktisk lydsiden. I PG-13 versionen af filmen må man ikke sige f**k mere end en enkelt gang, og man må slet ikke sige motherf**ker, hvilken nok er det de fleste bed mærke i.
I den unratede version af filmen bander McClane igen, som vi er vant til. Han får lov til at sige "Yippee-ki-yay motherf**ker!" i slutscenen og han siger f**k når folk skyder efter ham (det er tit). I stedet for den tamme "I'm gonna go kill this guy and get my daughter." lyder replikken nu "I'm gonna go kill this motherf**ker and get my daughter back. Or go get my daughter and kill this motherf**ker."
Nogle steder virker det igen som om scenerne simpelthen er skudt to gange, mens der andre steder bare er blevet fjernet et ord eller to.
Opsummering
Selvom forskellene mellem de to udgaver reelt er minimale, og selvom filmen under alle omstændigheder er mesterligt skruet sammen, så er det nu alligevel rart at få den John McClane tilbage, som vi alle kender og holder af. En beskidt, hårdkogt New York politimand, der siger lige hvad han har lyst til, uden at skæve til om det er politisk korrekt.